Scrap en gæstebog

Mens vi skulle have taget bryllupsbilleder havde vi arrangeret at vores gæster skulle "skrive" i vores gæstebog. Dvs. de skulle scrappe en side. Hvert par skulle lave en side i bedste scrapstil til gæstebogen. Her har Gitte fundet kurven med de scrap-sager jeg havde pakket til formålet.

Her er tingene ved at blive pakket ud.

Og her er der så nogle gæster, som er begyndt at overveje hvordan de skal gribe opgaven an.

Og her er der bare fuld gang i scrapperiet. Det er blevet en fantastisk bog, som vi stadig har til gode at lave færdig. Vi skal have fremkaldt billeder af alle par, som så skal sættes ind i gæstebogen. Tak til alle vores gæster fordi I turde kaste jer ud i projektet.

Bryllupskagen skæres for...

Ja her på selveste juleaften plejer alt jo at handle om mad, så skal vi ikke bare holde den tradition også på bryllupsbloggen. Her skærer vi kagen for. Hmm jeg var lige inde og læse om overtroen i det med at skære bryllupskagen for. Bruden skal skære det første stykke - ellers vil hun forblive barnløs. Gommen kan hjælpe med hans hånd ovenpå brudens. Hmmmm det har vi da gjort helt forkert kan jeg se. Men hmmm det gør jo ikke spor hvis vi forbliver "barnløse" fra nu af. Vi har jo de dejlige børn vi skal ha.





Her lige en af etagerne af bryllupskagen. Uha den var flot og ganske MUMS lækker. Kagen blev spist til sidste krumme, så der var intet at gemme til første bryllupsdag, men vi har aftalt at til den dag bestiller vi bare nogle couverter af samme slags kage på Gammel Høver Kro, hvor kagen var fra. Den er bestilt via Desserten.dk. De har hermed vores varmeste anbefalinger. Den kage har KUN fået rosende ord fra ALLE vores gæster. Mmmmmm.

Og her så lige et sidste billede. Vores topfigur, som dog i dette tilfælde stod på bordet ved siden af. Vi synes selv den var lidt sjov og taler vist for sig selv ;-)

Ved ankomsten til Lynet fik vi fotografen op på en balkon og fik hende til at tage et gruppebillede af os og alle vores gæster. Her kan i se fotografen i action.


Og her er alle gæsterne stillet op til fotografering. Sikke mange dejlige mennesker, der var med til at fejre os. Desværre kom min søster og vores lille niece ikke med på billedet da det var spisetid for den lille 16 dage gamle baby. Men det er der jo ikke noget at gøre ved. I den alder ved de godt hvem der bestemmer ;-)

Fotografer i læssevis

Det var ren paparazzi på bryllupsdagen :-) Der blev virkelig taget mange billeder og der var rigtig mange fotografer. Det er vi rigtig glad for. Her er det min chef Anne Marie og min kollega Dong. Skønt at de kiggede forbi.

Og her er det John, Brian (og svigermor) og mormor.

At ankomme standsmæssigt...

På vores bryllupsdag ville vi ankomme standsmæssigt. Nej ikke i den gule bus hahaha. Det kunne der ellers også ha været en eller anden form for humor over.

Nå men vi havde altså valgt at køre i Limo den dag. Den 9 meter lange vogn hentede bruden, brudens far og brudebørn på Savværksvej. Det var vist lidt en kunst at få den lange vogn bakket op ad den lille vej. Men det lykkedes - og vi blev kørt en lille tur rundt i Hadsten inden vi ankom til kirken. Det var sjovt sådan at køre rundt i byen, men lidt træls med de tonede ruder, så INGEN kunne se at det jo var OS der kørte i den fine bil.

Men her på billedet ankommer vi til kirken. Efter kirken fik Flemming også lov at komme med i bilen - brudens far måtte vige pladsen. Inden vi kørte til Lynet serverede chaufføren lige et glas champagne for os og inde i bilen var der juice til ungerne og snolder til os alle. Sikke en oplevelse. Også for ungerne, der allerede på første tur udtalte "Det her kunne vi godt vænne os til". Hmmmm jaja det er fint, men det bliver altså ikke til hverdag vi sådan lige kører i limo.

Ringene var et kapitel for sig ...

Mht. ringene så var de et kapitel for sig. Ringene skulle tilpasses i størrelse - min skulle være mindre fordi jeg have tabt mig og Flemmings større fordi den skulle over på den anden hånd. Og samtidig skulle der graveres navn i ringene. Vi afleverede dem i god tid inden brylluppet og hentede dem igen ugen op til brylluppet.

Men det var ødelagte ringe vi hentede. Ringene består af 2 dele en glat del af hvidguld og en ru el af rødguld. Rødgulds-delen skulle de i samme omgang bankes op, så ringen kunne se fin ud. Men da ringene blev hentet første gang var der banket ud på den glatte del også. Og samlingen af ringene var heller ikke gået for godt. Det kan faktisk ses på billedet. Ringenes to dele skulle være adskilt af en rille. Som man kan se på billedet er den rille helt trykket sammen på min ring og på Flemmings var ringene trykket skævt sammen så rillen på den ene side var bredere end på den anden.

Flemming kørte straks ind til Bruuns og fik forklaret problemet og det kunne de godt se derinde. Men de kunne deværre ikke love at de kunne sende ringene ind og have dem tilbage til om lørdagen, hvor vi skulle giftes, så vi måtte altså blive gift med ringene som de så ud. :-(

Mandag efter brylluppet fik vi afleveret ringene igen.

Nå men så gik der noget tid og vi blev ringet op at nu var ringene i orden. Vi var meget spændte og meget skeptiske, for et eller andet sted kunne vi ikke rigtig forestille os at de kunne redde ringene. Men da vi kom derned så ringene faktisk pæne ud. MEN da jeg fik min ring på blev jeg lidt overrasket over størrelsen. Jeg tænkte at det da ikke kunne passe at jeg havde tabt mig yderligere - ringen virkede meget stor. Så blev der lige målt efter. Den havde været 52 og skulle laves til 51. Og målet viste at den stadig var 52. Jeg fik så taget mål på min finger igen og det viste sig at den nok snarere skulle være 50. Så det var jo heldigt nok at de havde klokket i det.

Efter endnu noget tid var ringen færdig igen og vi tog derned. Og STRAKS jeg fik ringen i hånden kunne jeg bare se at de IGEN havde presset de to dele af ringen HELT sammen. SUK !!!! Her var vi ved at miste tålmodigheden. Vi fik den igen igen sendt retur og en af dem hos guldsmeden som havde været involveret tidligere fik sagt noget i retning af at det da var utrolig pinligt for dem - altså Bræmer, hvor de sendte ringene ind til reparation. Han ville vist gerne lige minde os om at det jo ikke var dem der gjorde noget forkert. Det er jeg dog SLET ikke enig i. Vi kan jo ikke snakke direkte med Bræmer. Det forsøgte vi nemlig for at få lov at forklare dem hvad der var galt med ringene. Og når vores kontakt i det her er guldsmeden i Bruuns ja så er det altså også dem der må tage skraldet fra os - så må de jo selv lade det gå videre. Og så har jeg det da også sådan at de kunne have gjort meget mere end de gjorde. De kunne jo - især når vi kom 2. og 3. og 4. gang - liiiige kigge efter om ringene så ud som de skulle og havde den rigtige størrelse. Så kunne man snakke om at have ydet en ordentlig service.

I øvrigt var de nogle forfærdelige rodehoveder. Da vi anden gang skulle hente ringene kunne de ikke finde dem - de havde jo haft ringet til os for at fortælle at ringene var klar, men kunne altså slet ikke finde ringene. Så det endte med at vi måtte gå i Kvickly en tur mens de ledte. Så nej - selvom de forsøgte at skyde skylden på deres leverandør, så sætter vi aldrig vores ben der mere.

Men i dag er begge vores ringe fine 4. gang var lykkens gang med min.

Og så ringede telefonen...

Da håret var sat og vi var klar til at kaste mig i en kjole ringede min telefon pludselig. Det var min kommende mand - mon han liiiige skulle høre om han kunne være sikker på at jeg kom :-) Hmm det skal jeg ikke kunne sige, men han ville bare sikre sig at jeg ikke blev skuffet over kirkebuketterne. Jeg havde ønsket kalaer, men det var det ikke blevet. I stedet var det blevet roser. Men det var også aftalen med præsterne, som 2. prioritet. Dog havde jeg regnet med hvide roser og de blev lyserøde, men det ødelagde nu ikke min dag. Men sødt af min på det tidspunkt kommende mand at tænke på at det kunne være jeg ville blive skuffet.

Her på billedet snakker jeg med ham og stakkels Gitte må bare holde kjolen i strakt arm :-)

Stylist

Hende som satte mit hår og lagde min makeup hedder Camilla Damgaard. Man kan se meget mere til hende på denne side: www.creativelooks.dk

Hun var helt fantastisk - i forrige indlæg kunne man se hende sætte hår på drengene - det var bare lige lidt ekstra service. Men det trylleri hun lavede med mit hår var helt fantastisk. Og makeuppen var bare SÅ flot. Og så var hun bare helt fantastisk rolig, hvilket havde en afsmittende effekt, så jeg selv blev rolig (så rolig man nu kan blive på sådan en dag). Jeg nød virkelig morgenen. Her lige et par billeder af magien med håret.




Og så gang i makeuppen, men se lige det hår !!!!!

3 Brudesvende og en brudepige

Mathias konstaterede at gommen var stukket af med husets eneste voks til håret - så var gode råd dyre. Men Camilla tilbød at drengene da lige kunne stille sig i kø og så kunne hun lige fixe deres hår også. Ih hvor er hun altså bare sød og hun var så stille og rolig - bedre hænder kunne vi vist ikke have været i.


Og så lige lidt billeder af prinsessen. Her er de fine brudepigesko.

Og her sidder prinsessen helt klar med håret sat og kjolen på.

Og her kan man rigtig se håret. Hvor var hun bare fin og hvor var hun stolt. Hun havde glædet sig meget til at få den fine kjole på og hun gik meget op i rollen som brudepige og var meget bevidst om at det var en stor dag og et stort ansvar hun havde med at bære ringene. Det var rigtig sødt. Som f.eks. da hun alvorligt spurgte mig "Jamen mor - hvordan skal jeg løfte op i kjolen når jeg skal bære puden". Hun skulle jo løfte kjolen når hun gik udenfor og op ad trin. Vi aftalte at hun bare fik puden når vi kom ind i kirken, så var det ikke et problem.

Puden skulle hun aflevere til St.Flev (forloveren) ... "Mor hvis jeg ikke kan kende ham gir jeg den bare til far" :-) Det var jo helt i orden og hun klarede det SÅ fint.

Det bedste billede ...

Jeg ville lige vise jer det bedste af billederne af os. Det er i hvert tilfælde vores favorit. Det eneste der er "galt" med det billede er at man ikke kan se kjolen. I det hele taget er der ikke så meget at se af os, men det er stadig et fantastisk billede - altså når vi selv skal sige det.

Bryllupsbloggen, der gik i stå...

Nu er der efterhånden nogle stykker, der har kommenteret at det er for dårligt at min bryllupsblog gik i stå efter brylluppet. Hvorfor er der ikke lagt nogle billeder ind fra brylluppet og den slags. Og jeg gir jer da fuldstændig ret. Det er da lidt ærgerligt. Så hvis der er nogle tilbage herinde på bryllupsbloggen (ellers må jeg jo melde det ud andre steder), så lover jeg hermed at bryllupsblogge hver dag resten af året og få vist jer en masse billeder. Jeg starter lige idag med at vise et af de bedste af de officielle bryllupsbilleder.

Og så kan I lige få et par billeder af hende prof-fotografen i action ;-) Nogle af de lidt sjove billeder som vores anden fotograf (Gitte) har taget.

Her kommanderer jeg igen med Flemming for at kjolen skal ligge ordentligt. Godt jeg gjorde det, for på de billeder hvor det ikke blev gjort ligger kjolen ikke ret pænt. :-(

Er det her billede ikke fantastisk. Godt nok mangler Flemming lidt på billedet, men det er action med en lille træt og tørstig brudepige i forgrunden, som lige har fundet en god siddeplads i fotografens sol-refleksions-skærm-dims. hihi

Det var det for nu - Jeg skal nok finde nogle flere billeder til i morgen - både de officielle og de mere uofficielle og måske sjove billeder. I er også meget velkomne til at komme med ønsker. Hvilke billeder/episoder kunne I tænke jer at se her på bloggen?