mandag den 28. april 2008

Indbydelserne (næsten) delt ud ...

Nu er indbydelserne næsten delt ud. De sidste to bliver delt ud på onsdag, hvor vi får gæster. Så nu vil jeg altså ha lov til at vise dem frem. Indbydelsen består af 6 sider (7x15 cm), som er sat sammen med en scrappers ring i det ene hjørne. På siderne er der følgende:



  1. Forside med monogram og link til bryllupsbloggen.

  2. Selve indbydelsen

  3. Info om værelsesbestilling

  4. Kørselsvejledning til feststedet

  5. Ønskeseddel

  6. Ønskeseddel fortsat (der er ikke plads til så mange ønsker på sådan en lille side).

Herunder ses billeder af alle vores 36 indbydelser samlet og et nærbillede af indbydelserne.


tirsdag den 15. april 2008

Brudekjoler

Så begynder den store jagt på brudekjoler for alvor. Jeg har nu bestilt tid til at komme ud og prøve kjoler d. 3. maj hos Lilly. De kloge siger jo at det altid ender med en Lilly model, men lad os nu se. Jeg har forelsket mig i et par Agape modeller, som desværre bare ikke forhandles i Danmark. Men hvem ved - hvis de danske forhandlere ikke kan leve op til det må jeg en tur til Norge og hente min brudekjole.

lørdag den 12. april 2008

Indbydelserne færdige

Nu er indbydelserne færdige og vi er begyndt at dele dem ud. Det kommer de næste dage nok til at gå med, for ihh hvor er det bare rigtig hyggeligt sådan at komme på besøg ved sine venner og familie. Enkelte indbydelser vil dog blive sendt ;-) Nu må vi se om vi opgir på halvvejen med at aflevere personligt. Heldigvis har de fleste vist allerede sat X i kalenderen.

Tja - det kan selvfølgelig være lidt underligt med det her indlæg om at indbydelserne er færdige, for måske har nogle ikke fået at vide at vi har denne her blog og ser det først når indbydelsen kommer. Men sådan er det.

Nu står den snart på kjole-prøvning. Nu er indbydelserne overstået - det var hyggeligt, men tog lidt tid. Så nu kan jeg komme videre i forberedelserne og der står den først og fremmest på kjole. Jeg skal have bestilt tid nogle steder og så må vi se om jeg kan finde en kjole som kan bruges. Indtil videre har jeg forelsket mig i et par norske kjoler. Jeg leder med lys og lygte efter en dansk forhandler af kjolerne. Men nu må jeg se om de findes. Jeg glæder mig vanvittigt til at skulle lege prinsesse i alle de fine kjoler.