onsdag den 17. september 2008

Min fine brudebuket

Brudebuketten bandt svigermor efter et billede af en buket, som jeg havde fundet. Jaja jeg ved godt at det egentlig er manden, der bestemmer, men jeg ved også godt hvordan det normalt foregår, så jeg synes det var bedre bare at tage den i samråd med svigermor end at lade Flemming være mellemmand med instrukser fra mig.

Her står buketten klar hjemme lørdag morgen.


Og her er den til fotografering på Lynet. Jeg er vild med det her billede af buketten.


Og her endnu et flot nærbillede af buketten.


Æresporten - hjemme

På et tidspunkt sent på aftenen mens Gitte og jeg sad og fik styr på de sidste ting skulle jeg lige ovenpå og hente noget og da jeg kom ned ad trappen så jeg ud af vinduet noget bevæge sig – ups noget med nogle blade. Jeg skyndte mig ind til Gitte og sagde at jeg vist så noget jeg ikke skulle ha set. Men holdt mig så pænt inde i stuen. Det var naboerne der var kommet med en æresport.
Her er et par billeder af den :-)


Bryllupsberetning - dagen før dagen

Hele fredagen gik med blomster. Der var store problemer med blomsterne, da det først ikke var sikkert at de var i Danmark, men senere at de var endt i Tarm fordi der var blevet byttet rundt på to containere. Men med express bud kom blomsterne fra Tarm til Århus og Ida (svigermor) fik bundet brudebuketten og kom så til Hadsten. Det var hen på eftermiddagen og vi kørte straks ud til Lynet med de store kalaer, som skulle bruges til bordpynten.



Taktikken fredag aften var at gå sent i seng og dermed være ordentlig træt. Det kom næsten af sig selv, da Ida var sent tilbage fra en tur i Randers – hun havde vist nogle hemmeligheder. I Randers skulle hun også have fat i noget mindre stift græs. Det havde vi ikke kunnet få i Hadsten. Jeg fik også lige pakket morgengave-månedsgaverne ind i cellofan og fik skrevet et brev til morgengaven med de ting jeg gerne ville ”sige” til Flemming. Hov ja vi fik også lige hentet en flaske asti – godt vi har fået en Kiwi i Hadsten, for det var først kl. halv ni vi lige fandt på det.



Da Ida kom tilbage fra Randers lavede vi lige de manglende brystbuketter.

Her er brystbuketterne:


Og her er brudebuketten:


mandag den 15. september 2008

Og lige et billede mere :-)


Ja nu kom jeg igang - så er jeg altså nødt til lige at vise endnu et billede, hvor man rigtig kan se kjole og brudebuket.


Ja så er vi blevet gift !!!


Der skal da lige vises et billede fra den store dag. Vi har ikke fået så mange endnu, men her ser I hele familien. I morgen skulle der gerne komme 2 DVD'er med posten med samlet 1688 billeder. Så det bliver rigtig spændende.