Og så ringede telefonen...

Da håret var sat og vi var klar til at kaste mig i en kjole ringede min telefon pludselig. Det var min kommende mand - mon han liiiige skulle høre om han kunne være sikker på at jeg kom :-) Hmm det skal jeg ikke kunne sige, men han ville bare sikre sig at jeg ikke blev skuffet over kirkebuketterne. Jeg havde ønsket kalaer, men det var det ikke blevet. I stedet var det blevet roser. Men det var også aftalen med præsterne, som 2. prioritet. Dog havde jeg regnet med hvide roser og de blev lyserøde, men det ødelagde nu ikke min dag. Men sødt af min på det tidspunkt kommende mand at tænke på at det kunne være jeg ville blive skuffet.

Her på billedet snakker jeg med ham og stakkels Gitte må bare holde kjolen i strakt arm :-)