Så sker der lidt igen. Jeg kunne godt mærke at jeg trængte til at der skulle ske noget i forhold til planlægningen af bryllup. Og det gjorde der så.
I sidste uge fik vi fundet vores toastmaster. Gitte Ottosen ! Min tidligere kollega. Min veninde og lidelsesfælle gennem snart mange år. Det er hende jeg scrapper sammen med og bruger mindre formuer på diverse scrapsager med. Vi valgte Gitte fordi vi er sikre på at hun vil gøre alt hvad der står i hendes magt for at udfylde rollen som toastmaster. Gitte er god til at svare for sig, hun er kontant og har en humor, som passer rigtig godt med vores ;-) Og så kender hun os begge to rigtig godt og ved hvad der betyder noget for os. Et af Gittes valgsprog er ordnung muss sein, så der skal nok blive holdt styr på det hele til brylluppet. Hvis I har nogle ting I gerne vil koordinere med Gitte allerede inden festen kan I gøre det ved at kontakte hende på mailen go@godtesen.dk eller på telefonen 40581806.
I lørdags var jeg så ude hos Kennedys i Assentoft for at prøve brudekjoler. Det var en markant anderledes oplevelse i forhold til Lillys. Hos Lilly blev jeg straks sat til at bladre et katalog hvorefter ekspedienten fandt kjoler frem. Hos Kennedys blev vi fra starten budt på champagne og fik besked på at kigge kjolerne i de passende størrelser igennem. Vi fandt en god håndfuld kjoler og så var det ellers ind i prøverummet og igang. En anden forskel på de to steder var at hos Lillys var alle kjolerne med skørter under og bindebånd i ryggen. Samtlige kjoler. Hos Kennedys var kjolerne meget mere forskellige - nogle var med skørter nogle uden - nogle md bindebånd nogle med lynlås og knapper. Jeg elskede at prøve kjoler hos Lilly, men efterfølgende har jeg bare lidt den opfattelse at det var bare nogle hvide kjoler. Der var ikke de lækre detalje, som gjorde kjolerne til MIN brudekjole. I Kennedys var det noget helt andet. Her blev det hurtigt klart at ærmerne var det springende punkt ;-) Så afslører jeg ikke mere om brudekjolen. Vi fik begrænset det til 3 kjoler og så til 2 og så var det VIRKELIG svært at tage den endelige beslutning, men til sidst bestemte jeg mig. Det var svært at vælge, da kjolen faktisk var 2 numre for stor, så man fik ikke helt den der vupti fornemmelse af at kjolen bare sad perfekt, men det kommer jo når den bliver syet til.
Og så har jeg lige bestilt tid til at komme til prøvesmagning af bryllupskager. Mmmmm. Sikkert ikke alt for godt for kuren, men det skal da til for at finde den helt rigtige sammensætning til kagen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar